Søg i noter

onsdag den 4. maj 2011

Jørgen Leth: ”jeg er levende” om Søren Ulrik Thomsen

Helt kort

Dette er en film der viser et interview af Søren Ulrik Thomsen, hvor denne fortæller om sit forfatterskab og sin barndom. Disse små klip er afbrudt af stemningsbilleder og digtoplæsninger. Billederne er typisk af Danmark, af almindelige ting og af naturen. Lyden er realistisk (ser vi en skrivemaskine, hører vi den også) og baggrundsmusikken er klassisk eller jazz (primært trompet og strygere). Filmen er holdt i sort/hvid og det regner igennem det meste af den.

Opbygning

Skiftende digtoplæsning, stemningsbilleder og interview(dog uden interviewer)

Opbygningen er meget stringent – der afviges ikke på noget tidspunkt

En slags kronologi – hans liv fra start til slut

Nostalgi: gammeldags skrivemaskine, tøj mv.

Farver, billeder og lyd

Sort/hvid mørke/lys (klædt i hvidt)

Åbent hvidt vindue – lys. Vi er indenfor

Billeder af Danmark (land/by) naturen mv.

Lyden er klar og kun brugt der, hvor den fremhæver billederne

Baggrundslyd: blød jazz/klassisk musik

Meget regn og næsten biedermeieragtig inde-hygge

Poetisk gehør

- Gehør for digtning

o At kunne lytte til sproget

o At kunne skrive

§ Skal kunne lyttes frem, ikke skrives frem

- Musikalsk digtning

o Kan tænke og sanse samtidig

o Når man sanser går man i et

§ Når man blot skriver kan man ikke ”tabe hovedet” og sanse frit

”Det gode digt vipper mellem øret og øjet og ingen af de to sanser må dominere”

Har haft optrådt med musik, men vil hellere at digtets eget rytme og musikalske egenskaber skal skinne igennem.

Skriver næsten romantik

A4 siden

Digtene er aldrig længere end en A4side

Søren Ulrik Thomsen ser A4arket som rammen (bagsiden er abstrakt og mærkelig) og digtet som en statuette med top og sokkel der skal stå i A4arkets rum

Elegi og hymne

Elegi: klagesang, dystert, søger at kompensere for den dårlige verden eller det tabte

Hymne: lovsang, priser verden, er fin og smuk, skal konkurrere med den verden den beskriver, da den selv er skøn.

Søren Ulrik Thomsen mener at disse to typer er meget vigtige.

Poesiens rygrad – pathos binder disse sammen

Oplæsning

Når han læser op, gør han det med bogen i højre hånd og med venstre hånd fri til at gestikulere.

Dette gør han for på den ene side at skabe afstand og den anden at invitere og give sin tilhører noget.

Opbygning (Det hele…lang!)

Intro: Oplæsning af ”jeg er levende”

Interview: Hvorfor er du digter?

- Far sang for os

o Fred hvile over land og by

o Sig månen langsomt hæver

o Magisk stemning

- Boede i et hus på Stevns

o Én kakkelovn

o Blev rullet ind i et tæppe fra brændeovnen

- Var god i skolen

o Salmevers

o Kunne lære det udenad, men forstod det ikke

o ”Man kommer ikke ind i et digt ved at få det lagt frem for sig som mystisk kode man skal gætte hvad betyder.”

Stemningsbilleder: København, biler, regn, et øje, racekatte, bøger, figurer, kunst, en krage, aladins lampe, religion, drejetelefon, kontor, karikaturer, portrætter af andre forfattere.

Mere interview Hvordan skriver du?

- Det er aldrig lykkedes mig at skrive et digt længere end et A4-ark

o Den næste side er abstrakt

o A4 arkets rum

o Drømmer om at løbe ud i en stor kosmologisk lovsang på 100 sider

- Skal kunne se det for sig for at kunne skrive det

o En statuette

- Formen på digtet er meget vigtig

- Ønsker sig at kunne skrive mere

o Hans styrke er hans begrænsning

Stemningsbilleder: Kraver

Oplæsning af digt

Stemningsbilleder: skrivemaskine, by, vindue,

Mere interview: oplæsning af digtet

- Gehør for digt

o At kunne lytte til sproget

o At kunne skrive

§ Skal kunne lyttes frem, ikke skrives frem

- Musikalsk

o Kan tænke og sanse samtidig

o Når man sanser går man i et

§ Når man blot skriver kan man ikke ”tabe hovedet” og sanse frit

”Det gode digt vipper mellem øret og øjet og ingen af de to sanser må dominere”

Oplæsning af digt – om at skrive.

Stemningsbilleder: tog,

Mere interview Kongens have, barndom (1963)

- morbror der boede i Kongens have

- slægtens patriark

- ville være betydningsfuld – som sin morbror

o verden skulle blive ved med at være som den var

o han skulle selv vokse ind i den

- skuffelse over at verden har ændret sig

stemningsbilleder: Ham selv, en hånd med ring på. Søren Ulrik Thomsen selv der står som jesus op ad en væg, sammenkrøllet cigeratpakke, ting i bevægelse (bløde) silhuet af engel, skov i skovsø, søerne, brosten ”hotel” skilt, nørrebro,mand der barbere sig, København, skrift(håndskrift)

- ur der tikker og klokkespil (dåsehalløj)

mere interview synet på sig selv

- så mig selv som om jeg var en person i en roman

o var hovedpersonen

- ”men det er jo lige meget for jeg er jo digter!”

- Alting gav mening indenfor fiktionen

o Evnen til at se sig selv som del af en fiktion

Oplæsning af digt + klassisk musik

Stemningsbilleder: komfur, tevand, laver the, (strygere), dramatisk damp, hvirvler rundt, lukket vindue, skrivning(fyldepen)

Mere interview andre generationer

- Reagerer mod den foregående

o Forsøg på at generobre pathos

o Elegisk (Klagesangen)/hymnen (lovsangen)

Oplæsning af digt

Stemningsbilleder: skov der bevæger sig (som kører man forbi det), lys i Københavns havn, fabrik,

Mere interview inspiration (oplæsning?)

- Løber ikke efter digtene

Mere interview Første gang jeg læste digte op

- Professionalisme

o Kølighed i oplæsningen

- Optrådte med musik

o Ville hellere lade digtet være musikalsk end lade musikken overtage

- At gestikulere med kun den ene hånd

Oplæsning af ”tilgiv at jeg ser…”

Rulletekster og trompet

Helle Helle – Film (1996)

Helle Helle – Film

Helt Kort

En kvinde er i biografen med sin ven. Vennen sidder og læser op (han skal til eksamen). Da en kvinde falder om nede på de forreste rækker observerer vi, hvad der sker med de mennesker der sidder i salen. Novellen ender med, at kvinden har et nyt syn på sin ven – hun kan se hvor egoistisk han er nu.

Temaer passive tilskuere. Miniaturebillede af samfundet. Forholdet mellem film og virkelighed

Karakteristik

Kvinden

- Flov over sin ven

- Nogen burde gøre noget!

- Ambivalent – gør heller ikke noget selv.

o Da hun gør noget er det alligevel ligegyldigt

- Konfliktsky

- Naiv

- Indfølende

- De stille eksistenser (Herman Bang – Kvinder!)

o Efterlader ikke et aftryk

vennen

- upåvirket

- ligeglad

- optaget af sig selv, egoistisk

- nyder showet

- sort cola der skvulper inden i ham

o hans egoisme

o får hende til at se ham i et nyt lys

- ”man bør ikke gå i biffen hvis man har hjerteproblemer”

- Kunne måske gøre noget, men gør intet

De andre i biografen

- Ægtepar diskuterer hvad der burde gøres

- Mand forsøger at slå hende vågen

- De klapper alle da filmen starter igen

- Kvinden er pinlig over at hun er faldet om

Fortæller

Kvinde (meget typisk for Helle Helle)

1. person ental

gør teksten nær og giver os sympati med hovedpersonen

Sprog

Minimalistisk realisme

(har aner i Hemmingway, Herman Bang og impressionismen)

Siger selv: alt skal bruges til noget. Alt er vigtigt (som i et digt)

Titlen

Titlen er (måske) valgt fordi folk er underholdt af det der sker, ligesom hvis de sad og så en film

Er passive på samme måde som når man ser en film eller spiller et spil og ser folk dø/blive voldtaget mv.

Den er ikke direkte politisk
dog er der nogle klare udfordringer af den måde vi ser verden på
der er nogle spørgsmål til samfundet.

tirsdag den 3. maj 2011

Oplysningstiden 1720-1800

Vigtige begreber for en borger i oplysningstiden:

- At samle + udbrede viden

- At være en oplyst borger

- At underlægges kritisk gennemlysning

Inden oplysningstiden: Barok -> kirke + konge (den naturlige orden af alting)

Kongen kæmper for velstand og oplysning
fornuftig borger i fællesskabet. Skal tro på fremtiden.


Rationalisme (ratio = fornuft)

- at al sand viden stammer fra fornuften.

- Ude fra logik kan man slutte sig til sandheder. Eksempelvis matematik og naturvidenskab.

Deisme: Gud har skabt verden, men så har naturlovene taget over.

Ludvig Holberg (1684-1954)

Roser fornuften + gør grin med dumhed.

Han læste teologi, filosofi ved Universitet og underviste i latin + fysik. Var professor i historie.

Hans forfatterskab kan deles i 3:

- Den poetiske raptus (1720’erne)

- Den historiske raptus (1730’erne)

- Den filosofiske raptus (1740+50’erne)

Han skriver essays og epistler (et brev, som er skrevet til en fiktiv person)

Ludvig Holberg – Niels Klims underjordiske rejse

Helt kort

denne historie handler om kønsroller. Niels Klim falder uheldigvis ned i en hule og hernede er et helt nyt univers(Nazar). I fyrstedømmet Potu (latin; utopi) er kønsroller byttet om, mændog kvinder er ligestillede. kvinder er dominerende og mænd er reduceret til husarbejde – sådan ser Niels Klim det ihvertfald. Niels Klim finder dette dybt frastødende, men Holberg vil gerne sætte fokus på kvinders rolle i samfundet.

Skrevet på latin, da det ville give historien flere læsere. Også en måde at henvende sig til overklassen på (selvom historien handler om underklassen mv.)

Fortæller

Jeg-fortæller

Subjektivt

Filosofisk science fiction

Romanen er humoristisk og fyldt med skæve eksistenser og science-fictionagtige elementer. men under humoren ligger en kritik af samfundet.

Ludvig Holberg kunne sagtens være blevet censureret. Men i stedet blev han hyldet.

Den hurtige hjerne

I Potu er det velset at være en langsom. Niels Klim får et job som løber, hvor han ikke kan lave skade nogen med sin hurtige tankegang og impulsive tåbeligheder.

Den langsomme eftertænksomme måde at tænke på giver et samfund, der er styret af efterrationalisering og fornuft.