Helt kort:
Jorden er bygget op af forskellige lag som er faste eller flydende. Oven på disse ligger Lithosfæren som består af plader der rykker sig rundt(kontinentaldrift). Når disse plader flytter sig opstår der bjerge, vulkaner og jordskælv.
vigtige begreber; Mesosfære, asthenosfære, lithosfære, kontinentaldrift, Pangæa, konstruktive pladegrænser, destruktive pladegrænser og bevarende pladegrænser, brudbjerge, foldebjerge, erosive kræfter, isostasi.
Tryk "Ctrl f" for at søge i teksten
Jordens opbygning
Jorden er bygget op af forskellige lag
o Kerne
o Fast kerne (6.371 km) fast
o flydende indre kerne (5.140 km) flydende
o Mellemsfæren (Mesosfære 2.883 km) højt tryk, høj varme
o Asthenosfære (350 km) varm, plastisk
o Skorpe (Lithosfære 100 km) fast, kold
- plader
Oceanbundskorpen er 8 km tyk og kontinentalskorpen er 70 km tyk.
Kontinentaldrift
Da man begyndte at kortlægge verden fandt man at pladerne passede sammen, som havde de engang siddet sammen. Denne ”uddrift” af landmasser kalder man kontinentaldrift.
De første forklaringer på kontinentaldrift var baserede på religion og filosofiske betragtninger. I starten af det 20. århundrede fremsatte den amerikanske geolog Frank B Taylor en teori der gik på at det manglende landmasse over Atlanterhavet var blevet suget ud i rummet vha. massetiltrækningskræften fra et stort himmellegeme der passerede tæt forbi jorden.
Wegener var en tysk astronom og meteorolog. Han var den første til at fremsætte en teori om kontinentaldrift baseret på et naturvidenskabeligt grundlag.
Han fandt fossiler ved Sydamerika og Afrikas kyst og fandt at disse to kontinenter engang må været ét.
De forskellige kontinenter bliver kaldt:
- Perm : Pangæa (225 mio. år siden)
o Et stort sammenhængende kontinent
- Trias: Laurasien og Gondwana (200 mio. år siden)
o Delt på ”midten”
- Jura: (135 mio. år siden)
o Begyndende opdeling af kontinenterne.
- Kridt: Syd-Nordamerika, Eurasien, Afrika, Indien, Australien, Antarktis (65 mio. år siden)
o Alle kontinenter er skilt ad, Indien ligger for sig selv
- I dag Syd-Nordamerika, Afrika, Eurasien, Australien, Antarktis
o Indien er stødt sammen med Eurasien.
Hans teori blev i første omgang afvist da han ikke kunne finde den kræft der flytter kontinenterne.
I dag antager vi at det, som flytter pladerne er konvektionsstrømme i Asthenosfæren, hvor varmt materiale flyder op og koldere materiale synker til bunds.
se iøvrigt denne lille animation på wiki
se iøvrigt denne lille animation på wiki
Havbunden
Før 1950 antog man at havbunden var flad og dækket af sedimenter
Senere fandt man udstrakte bjergkæder, bla. Den atlantiske højderyg. Man fandt nu også ud af at det ikke kun var kontinenterne der bevægede sig men også havet.
Grænserne mellem pladerne er udformet på 3 forskellige måder:
- Konstruktive pladegrænser
o Langs oceanbundens spredningszoner
o Danner ny oceanbund ved vulkansk aktivitet
o Bla. Den midtatlantiske højderyg
- Destruktive pladegrænser
o Glider mod hinanden
o Den ene plade bevæger sig under den anden
o Den nederste plade smelter
o Nedsynkningsprocessen kaldes subduktion
o Oceanbundskorpe er tungere en kontinentalskorpe
o Eksempelvis Nascapladen(Sydamerika/det indiske ocean)
- Bevarende pladegrænser
o Glider forbi hinanden
o Eksempelvis San Andreas forkastningen i Calofornien (hvorpå Los Angeles og San Fransisco ligger)
Rundt om Stillehavet er det man kalder ”the ring of fire” hvor der er mange plader der støder om til hinanden og er enten destruktive eller bevarende hvilket giver stor vulkansk aktivitet samt jordskælv.
Bjerge
Foldebjerge: Kollision mellem to plader
- Foldebjerge hedder således fordi de bliver dannet ved at sedimenter folder op når der er en konstruktiv pladegrænse.
- Eksempelvis Alperne, atlasbjergene, himmalaya, andesbjergene, rocky mountains,mount kosciuszko, De transaktiske bjerge.
Brudbjerge : skorpen sprækker der hvor den er mest skrøbelig og der forekommer et bjerg.
- Eksempelvis Erzgebirge(tjekiet), Herzen(tyskland) mm.
Erosive kræfter udjævner/ødelægger bjergene
- Jo længere tid bjergene har været udsat for erosive kræfter jo længere ned er de eroderet.
- Derved er de højeste bjerge yngst
Isostasi
- Latin: ligestilling/ligevægt/balance
- Er en teori om at jorden gerne vil have et lige tryk over det hele. (eksempelvis is i vand)
- Når der kommer et bjerg er der øget vægt på asthenosfæren. Naturen vil gerne have ligevægt så asthenosfæren presser op der hvor bjerget presser ned. Efter mange millioner år begynder bjerget at forvitre. Når det er smuldret vil presset nedenfra stadig være der og asthenosfæren vil danne et brudbjerg hvis skorpen er svag.
- Danmark er et eksempel på sådan et
