Søg i noter

fredag den 29. april 2011

Michael Strunge – natmaskinen

Helt kort
dette digt handler om samfundet og hvordan dette fungerer sammen med naturen. I digtet er mange beskrivelser af de unge, som mødes og udveksler meninger, men som til sidst må gå af ”offentlige anlagte ruter” hjem og sove – samfundet kan ikke ændres, eller kan det?

Fortæller
Fortalt i ”jeg” og ”vi” dette bevirker, at der skabes en helhed mellem ”børnene” i digtet

Temaer
Naturen, samfundet, maskiner mv.

Komposition
Fri rytme, enkelte rim

Strofer
Strofe 1
beskriver naturen ud fra byen; naturen er oplyst af maskinen – positiv beskrivelse af naturen
der er en dobbelthed
teknologien er det vigtige: havde det været romantikken havde naturen været guddommelig, der havde ikke været så stort fokus på maskinerne (det menneskeskabte)

- ”natten oplades af byen”
o Naturen og teknologien er afhængige af hinanden
o Men der er en dobbelthed – det er ikke det samme, det smelter ikke samme

- Måneskærmen, eksprestog, stjerneknapperne
o Billeder på natmaskinen

- Hvisker Hvidt
o Alliteration
o personificering

- ”absorberer menneskenes sjæle”
o Negativ? Vækker noget til live?
o Får folk i trance – giver natten energi

Sproglige virkemidler:
 Metaforer (kombinerer natur og teknik)
                       Besjæling (ofte af naturen)
                       Alliteration (bogstavrim – Lise Lider Lidt)

Synæstesi (når sanser bliver blandet sammen, eksempelvis lyd+farve)
strofe 2
maskinerne ødelægger naturen – forurener den og gør overlevelse vanskelig
- ”ugens overlevende”
o En konstant proces for at overleve og komme videre – en stadig kamp
der er aldrig noget der ”bare” lever.
- ”vi”
o Ikke længere jeg, men vi

- Transcenderer
o Smelter sammen
o Musikken får menneskerne til at smelte sammen

- ”vi er forkomne englebørn”
o Ikke rigtigt børn og ikke rigtigt voksne
o Kyniske, spolerede børn
o Michael Strunge er et forkomment englebarn: han er ødelagt af sin samtid, han er skadet af samfundet og ikke længere uskyldig og et ”englebarn”

- ”Med vinger af fremtidssang”
o Vi har masser at byde på, men der er intet der kan lade os flyve.

- ”med barnet i blodet og smøgen i kæften”
o Barn af alder men ryger(kynismen, det voksne)
o Når man har barn i blodet kan man opleve monismen (organismetanken)
Strofe 3
- ”blødende lyserød sne”
o Sne er hvidt og uskyldigt, men her er den blødende

- ”hjerterne lyser mere end neon”
o Englebørnene er stærkere end natten og lyset
o Det, han står for, vinder.

- ”vi er en del af natmaskinen”
o Vi er ét (sammen, et hele)
o Vi er forskellige men er en del af noget større.

- ”Vi bærer vore hjerner med stolthed”
o Selvbevidsthed
o Vi ved, vi er anderledes og at vi er nødt til at være stolte
o De er romantikkens børn/geni/jomfru som er belastet af videnen om hvordan verden rent faktisk er.

- ”bytter køn og masker”
o Du kan være alting
Strofe 4
- Nulpunkt
o Slutter på et nulpunkt
o 2 sekunder efter big bang

- Fælles om at være alene
o Alle skal det samme sted hen
o Drager hjem hver for sig

- ”med nye identiteter”
o Er blevet inspireret af hinanden

- ”af offentligt fastlagte ruter”
o Er selvbevidste – de ved godt at de er nødt til at følge de fastlagte ruter

- ”vi sover ind, som encellede organismer”
o Determinisme
o Venter på selvantændelsen
o Man kan ikke bryde ud af strukturerne, der er intet at gøre.
o Dengang der var mulighed for alting
o Ny begyndelse à ulykkelighed kan blive til kunst

- ”Dengang jorden var hav”
o Dengang alting var flydende og der var muligheder i alt
o Dengang inden jorden var fastlagt (betonsamfund)

Michael Strunge – Det kommende

Helt kort

Styrken, energien i, at erkende hvordan verden er. Digtet handler om de unge og hvordan disse skal generobre verden. Digtet er meget positiv og sprudlende. Her er han englebarnet med vinger.

Visionen

Det kommende skal være; skal indeholde:

Livsintensitet

”bjerge i flammer”

Barnlighed

”Barnets sang”

Uskyld, spontanitet, naivitet,

Organismetanken

Der er samme ånd i naturen/teknologien, videnskab(intellekt)/kunst,

I enighed – kommunistisk utopi?

Ikke så meget dobbelthed som der fx er i ”natmaskinen”

Fortæller

”vi” trækker ungdommen sammen og giver dem en fælles stemme (det her er det VI vil, ikke jeg)

onsdag den 13. april 2011

Herman Bang - smaabreve fra hovedstaden (1878)

Helt kort
Beskriver hvad der foregår med Københavnerne på dette tidspunkt. Sommersladder om Københavnerne og hvad de laver i deres sommerferie.

Skal underholde

Komposition

Løs og uden handling og progression

Ikke særlig føljetonagtig, men meget reportageagtig

Miljø

København – overklassens sommerferie

Damerne tager ud og København strækker sig med og efter dem.

Tivoli, Vedbæk, Dyrehavsparken -> dengang flyttede begrebet København sig derud, i dag strækker København sig rent faktisk derud.

Konkrete steder -> ligesom i en avis i dag (noget helt andet end novelle)

Sprog

Meget beskrivende, mange detaljer

Scenisk men uden handling

Dømmende rigmandsfruerne får leveret alt til døren

- sladder?

Gentagende gange leges med ordene fx ved brug af citationstegn. (fx ”upassende”, ”fashion”)

Ingen handling, kun scener.

Fortæller/forfatter

”Man”-form

Skriver hvad man gør, men er egentligt skrevet i 1. person

Observerer

Impressionisme – fortælleren er skjult

- er kun det enkle ”jeg” hvor han giver sig til kende

- detaljer og adjektiver

Tid


I lavkonjunktur (dårlige tider) beskrives der hvor smukt der er i Danmark og hvordan Københavnerne nyder dette.

Formål

Skrevet til ”man”

Selvbekræftende, sladder, underholdning

Journalistik i det moderne gennembrud

Føljeton – reportage – new journalism

Helt kort
udviklingen af journalistik fra føljeton til reportage til new journalism)

Herhjemme var man med i en gruppe (evt. politisk) og deraf fik man en avis

I USA havde man noget andet; nemlig Omnibus avis; en avis for alle der kunne købes af alle og som i høj grad var støttet af reklamer. I disse aviser skrev man anderledes. Man kunne bl.a. skrive føljetoner:

Føljeton

små historier der efterfølges i næste nummer/ publicering over flere dage.
Skildres gennem journalistens øjne.
Meget subjektiv (objektivitet siet gennem journalistens bevidsthed)

- Blomstrer i DK i 1865 – 1885

o Claus Jensen: Dansk mediehistorie (Google books)

- Grundlæggende idé: journalisten er i centrum for sin egen tekst

o Skriver om skriveprocessen og om sin egen person (metatekst)

Eksempel

19. maj 1880: forlis af fiskerskib ved Klitmøller
24. maj kommer der artikler om det i dagbladene (- ikke så meget breaking news over nyhederne)

- både Drachmann og Herman Bang skriver om dette

Drachmann forestiller sig at han var der. Beskriver hvordan han tror det må have været (snakker ikke med nogen, interviewer ikke)

Herman Bang skriver en artikel med to afdelinger:

- Interviewer en der var der (reportage)

- Fortæller om hvad han selv syntes

- Skriver om, at han er ked af, at han ikke kunne have udgivet sin artikel mens den var topaktuel.

Reportage

Skifter omkring 1880 (cirka)

Skildrer begivenheden nøgternt (objektivt) som var journalisten der slet ikke.
Sker her og nu, deles ikke op i små bidder.
Skribenten er gemt væk (hans følelser er ikke relevante hvis han ikke var til stede)

Henrik Cavling: Eksplosionen

Beskriver virkeligheden

Meget moderne

New Journalism

er ikke længere i det moderne gennembrud

- Gunzo journalism – last man standing tells the story (undergenre)

Går tilbage til at putte skribenten ind i teksten
Mere personligt

Fortæller historier og er mindre tørt en reportagen.

Victoria Bennedictsson: I kupéen (1888)

Helt kort
novellen er skrevet på svensk, men dette er en analyse af den danske oversættelse. Historien handler om en pige der er meget bundet af sin opdragelse, men som i virkeligheden er stærkere end sin opdragelse og bryder ud af denne ved at kalde Birger tilbage da han vil gå.

Teksten handler om kvinden og hendes seksualitet. Samt hvor meget arv og miljø betyder. Mænds syn på kvinder debatteres også.

Novelle, episk, svensk

Fortæller

3. personfortæller
skiftende fokus fra Anna til Birger (mest inde i Birger)

Behavouristisk fortæller der lange passager hvor det føles som et skuespil (de klassiske roller (frøkenen, herren) gør historien mere realistisk, objektiv og som om den er set fra samfundets synsvinkel)


Personbunden er inde i hovederne på figurerne.

Fortælleren er engang imellem eksplicit og kommenterer på handlingen (en fejl?)

Personer og miljø

Skumring: er lidt farligt (skæbnesvangert?)

Anna

- Overklasse, traditionsbunden

- er opdraget til at være en pæn pige der ikke må være alene med en dreng (må ikke rejse alene om natten mv.)

- inderst inde er hun moderne og nytænkende

- venter på et frieri – må gerne være sammen med ham hvis de skal giftes

- konventioner/drifter

Birger

- vil gøre alt for Anna

- vil så gerne ordne ting for hende at han næsten underbygger hendes kyskhed

- fri af traditioner – vil have en kvinde der kan tage fat

o gider ikke en lille stille mus der holder på formerne

- er selv aktiv og handlende

Snestormen

De bløde driver – seksuel reference

- begær og fantasi om dette

- sex som tabu – de sidder fast i snedriven (kan ikke komme videre og kan ikke gøre noget ved det)

-

Sprog

Levende sprog, meget beskrivende – mange adjektiver

Realistisk, ikke noget der ikke findes

hypotaktiske sætninger (mange indskudte)

Gentagelser (når Birger fortæller om hvem Anna inderst inde er)

Mange fortællerkommentarer (fortæller hvor akavet situationen er, viser det ikke. )

Løst forbundne scener (scene på scene med løs komposition)

Tale: overklassesprog, fint, ”De”

Nærmer sig noget lyrisk(poetisk) sprog med alle adjektiverne og beskrivelserne i starten.

”på kinden brændte røde flammer” – ”stormen var taget til” som beskrev naturen noget i hende. (et behaviouristisk træk; man viser kun noget, der siger noget, der er intet der er overflødigt)

Temaer

Handskemoral, kønsroller

- kvindefrigørelse

- stærke kvinder der lader deres holdning skinne igennem, tager fat og handler

Kærlighed og ægteskab

- hvad skal et ægteskab indeholde og på hvilken måde skal kønsrollerne fordele sig?

Perspektivering

Ibsen - Et dukkehjem (1879)

o Om en kvinde der bare opfører sig velopdraget og ”rigtigt” men ender med at få nok og løbe hjemmefra.

Erna Juel-Hansen – en Konfirmand

o Samme kvindesyn

o

o Undertrykte følelser og seksualitet

o Overklassemiljø

Pontoppidan - Bondeidyl

o To vidt forskellige miljøer

o Der er forskel på kvinderollen (bondepige; kan ikke tage initiativ)

Det moderne gennembrud

- Scenisk skrevet

- Impressionisme

- Drifter – mænd/kvinder (sædelighedsfejden)

- Handskemoral (hun skifter plads i denne i slutningen af novellen)

o Georg Brandes – mente alle skulle have lov at have sex inden ægteskabet