Helt kort
Blodet har som funktion at
transportere ilt ud til musklerne og kuldioxid tilbage fra musklerne så vi kan
udånde det.
Vigtige begreber: Plasma, røde og
hvide blodlegemer, blodplader, vener, arterier, kapillærer, hæmoglobin, metabolitter, globoliner, fibrinogen,
systole, diastole, bronkie, alveoler.
Blodet består af 55% Plasma og 45 % blodlegemer
Plasma
-
91 %vand (altså består ca 50% af blodet af vand)
-
Elektrolytter
(opløste ioner)
o
Na+,
K+, Ca++, mg++, HCO3-, Cl-, SO4—mfl.
o
Sender
signaler rundt I kroppen
o
Får man for meget salt (NaCl) kan man få en
ubalance I disse og signalerne I kroppen kan blive forstyrrede. Bl.a. kan
hjertet begynde at slå uregelmæssigt mv.
-
Metabolitter (stofskiftestoffer)
o
Ting der resulterer af stofskifte
-
Fedtstoffer, Glykose, aminosyrer,
urinsyre/urinstof
-
Proteiner (ca 7%)
o
Albuminer (af albumen som betyder æggehvide)
-
Store strukturelle proteiner som indgår i
cellernes struktur
o
Globoliner (imunforsvaret, antistof)
o
Fibrinogen
-
Hjælper blodet med at størkne
Blodlegemer
-
Røde
blodlegemer (erythrocytter)
o
Ca 99%
o
Er et protein der hedder hæmoglobin. Vha. Jern
tiltrækkes og fastholdes ilten indtil det når sit bestemmelsessted. Med tilbage
kan hæmoglobin fragte kuldioxid.
o
De røde blodlegemer bliver dannet i knoglemarven
omkring torsoen og lever blot et par dage
-
Hvide
blodlegemer (leokucytter)
o
Er kroppens ”politi”
o
Bliver dannet i resten af kroppens knoglemarv.
o
Bliver opbevaret i milten
-
Blodplader
(trombocytter)
o
Hjælper blodet med at størkne.
Blodbanen
Til at transportere blodet rundt i kroppen er hjertet. Dette
danner tryk og pumper blodet rundt.
-
Arterier ->
arterioler ->
kapillærer ->
kapillærnet
En arterie er en blodbane der går fra hjertet (uanset om der
er iltet eller afiltet blod i den) Der er dog flest arterier i kroppen der
fører iltet (oftest tegnet blåt) blod. Arterierne har tykke muskuløse vægge der
kan stå for det høje tryk.
-
Vener ->
venoler ->
kappilærer ->
kappilærnet
En vene er en blodbane der fører til hjertet, uanset om der
er iltet eller afiltet blod i den. Der er dog flest vener i kroppen der fører
afiltet (oftest tegnet blåt) blod. Venerne har veneklapper der gør at blodet
ikke kan flyde nedad. Trykket er stort i arterierne men meget svagt i venerne.
Kapillærerne er de meget små tynde blodkar som både vener og
arterier munder ud i. Det er her udvekslingen med kroppen sker, og derfor er
det også meget gradvist blodet bliver afiltet.
Blodtryk
Systole (hjerte
i slag)/ Diastole (hjerte i hvile)
Eksempelvis
100/70 (systole 100, diastole 70)
Her måles
trykket i pulsåren
Det store
og det lille kredsløb
-
Det lille kredsløb
o
Hjertet og lungerne
o
Her iltes blodet inden det sendes ud i det store
kredsløb
-
Det store kredsløb
o
Musklerne, organerne mv.
o
Her afiltes blodet (bliver brugt)
Lungerne
Processen
-
Der dannes undertryk i lungerne og de bliver
fyldt med luft.
-
Bronkierne fører ilt ud til alveolerne, som er
omspundet af kapillærnet
-
Ilten diffunderer ud i blodbanen.
-
Der udåndes Co2 og en smule ilt (ikke alt ilten
bliver brugt)
Hvor meget af ilten vi udnytter er afhængig af hvor god form
man er i (jo bedre form, jo mere ilt skal der til)
-
Dette kan måles som ”kondital”
Se også note om åndedrættet
Hjertet
Hjertet bringes til at slå ved at hjernen sender et
nervesignal til det.
Pr minut pumpes der ca. 5 L/min (max 30 L/min)
Puls
-
Normal 60 slag/minut
-
Højest ca. 220 slag/minut
Når man træner har man lavere puls ved arbejde, dette
skyldes at cellerne bliver mere insulinfølsomme (optager bedre næring og ilt)
og/eller at hjertet større og kan derfor pumpe blodet mere effektivt rundt.
Derfor kan form også måles ved at måle pulsen.
Derfor bliver man også mere forpustet (har behov for at
trække vejret hårdt og dybt) hvis man er i dårlig form.
Sygdomme
Åreforkalkning
-
Årsager
o
For (meget) fed mad
o
Vi har ikke så meget brug for fedtet mere fordi
vi laver mindre.
o
Glukosen bliver altid forbrændt først. Hvis der
er meget af denne eller hvis der er rigtig meget fedt, når alt fedtet ikke at
blive forbrændt.
o
Derved lagres det i kroppen og bliver
transporteret rundt som kolesterol. (umættet fedt bliver til sund HDL, mættet
fedt bliver til usundt LDL)
o
Sætter fedtet sig i blodårerne stiger
blodtrykket (der er mindre plads til det samme blod – forestil dig at du
trykker udmundingen på en vandslange flad)
o
Dette kan gøre hjertet træt eller helt stoppe
blodåren
-
Løsninger
o
Spise sundere
o
Kateter
- En slange føres ind i fx lårpulsåren og op til
proppen hvor en ballon med et gitter omkring pustes og gør plads til at blodet
igen kan flyde frit.
Åreforkalkning i
kranspulsåren (kranspulsåren er den der forsyner hjertet, som også er en
muskel der skal bruge ilt, med blod)
-
Løsninger
o
Man kan tage vener fra andre dele af kroppen der
har samme tykkelse og laver et bypass ved at skifte det forstoppede/ ødelagte
blodkar med det friske.
Hjerteflimmer /
arytmi
Med et EKG (Ekkokardiogram) kan man måle hjertets rytme.
