Blod

Helt kort

Blodet har som funktion at transportere ilt ud til musklerne og kuldioxid tilbage fra musklerne så vi kan udånde det.

Vigtige begreber: Plasma, røde og hvide blodlegemer, blodplader, vener, arterier, kapillærer, hæmoglobin, metabolitter, globoliner, fibrinogen,  systole, diastole, bronkie, alveoler.

Blodet består af 55% Plasma og 45 % blodlegemer

Plasma

-          91 %vand (altså består ca 50% af blodet af vand)

-          Elektrolytter (opløste ioner)

o   Na+, K+, Ca++, mg++, HCO3-, Cl-, SO4—mfl.

o   Sender signaler rundt I kroppen

o   Får man for meget salt (NaCl) kan man få en ubalance I disse og signalerne I kroppen kan blive forstyrrede. Bl.a. kan hjertet begynde at slå uregelmæssigt mv.

-          Metabolitter (stofskiftestoffer)

o   Ting der resulterer af stofskifte

-  Fedtstoffer, Glykose, aminosyrer, urinsyre/urinstof

-          Proteiner (ca 7%)

o   Albuminer (af albumen som betyder æggehvide)

-  Store strukturelle proteiner som indgår i cellernes struktur

o   Globoliner (imunforsvaret, antistof)

o   Fibrinogen

-  Hjælper blodet med at størkne

Blodlegemer

-          Røde blodlegemer (erythrocytter)

o   Ca 99%

o   Er et protein der hedder hæmoglobin. Vha. Jern tiltrækkes og fastholdes ilten indtil det når sit bestemmelsessted. Med tilbage kan hæmoglobin fragte kuldioxid.

o   De røde blodlegemer bliver dannet i knoglemarven omkring torsoen og lever blot et par dage

-          Hvide blodlegemer (leokucytter)

o   Er kroppens ”politi”

o   Bliver dannet i resten af kroppens knoglemarv.

o   Bliver opbevaret i milten

-          Blodplader (trombocytter)

o   Hjælper blodet med at størkne.

Blodbanen 

Til at transportere blodet rundt i kroppen er hjertet. Dette danner tryk og pumper blodet rundt.

-          Arterier -> arterioler -> kapillærer -> kapillærnet 

En arterie er en blodbane der går fra hjertet (uanset om der er iltet eller afiltet blod i den) Der er dog flest arterier i kroppen der fører iltet (oftest tegnet blåt) blod. Arterierne har tykke muskuløse vægge der kan stå for det høje tryk.

-          Vener -> venoler -> kappilærer -> kappilærnet

En vene er en blodbane der fører til hjertet, uanset om der er iltet eller afiltet blod i den. Der er dog flest vener i kroppen der fører afiltet (oftest tegnet blåt) blod. Venerne har veneklapper der gør at blodet ikke kan flyde nedad. Trykket er stort i arterierne men meget svagt i venerne.

Kapillærerne er de meget små tynde blodkar som både vener og arterier munder ud i. Det er her udvekslingen med kroppen sker, og derfor er det også meget gradvist blodet bliver afiltet. 

Blodtryk

Systole (hjerte i slag)/ Diastole (hjerte i hvile)

Eksempelvis 100/70 (systole 100, diastole 70)

Her måles trykket i pulsåren

Det store og det lille kredsløb

-          Det lille kredsløb

o   Hjertet og lungerne

o   Her iltes blodet inden det sendes ud i det store kredsløb

-          Det store kredsløb

o   Musklerne, organerne mv.

o   Her afiltes blodet (bliver brugt)

Lungerne

Processen

-          Der dannes undertryk i lungerne og de bliver fyldt med luft.

-          Bronkierne fører ilt ud til alveolerne, som er omspundet af kapillærnet

-          Ilten diffunderer ud i blodbanen.

-          Der udåndes Co2 og en smule ilt (ikke alt ilten bliver brugt)

Hvor meget af ilten vi udnytter er afhængig af hvor god form man er i (jo bedre form, jo mere ilt skal der til)

-          Dette kan måles som ”kondital”

 Se også note om åndedrættet

 

Hjertet

Hjertet bringes til at slå ved at hjernen sender et nervesignal til det.

Pr minut pumpes der ca. 5 L/min (max 30 L/min)

Puls

-          Normal 60 slag/minut

-          Højest ca. 220 slag/minut 

Når man træner har man lavere puls ved arbejde, dette skyldes at cellerne bliver mere insulinfølsomme (optager bedre næring og ilt) og/eller at hjertet større og kan derfor pumpe blodet mere effektivt rundt. Derfor kan form også måles ved at måle pulsen.

Derfor bliver man også mere forpustet (har behov for at trække vejret hårdt og dybt) hvis man er i dårlig form.

Sygdomme

Åreforkalkning

-          Årsager

o   For (meget) fed mad

o   Vi har ikke så meget brug for fedtet mere fordi vi laver mindre.

o   Glukosen bliver altid forbrændt først. Hvis der er meget af denne eller hvis der er rigtig meget fedt, når alt fedtet ikke at blive forbrændt.

o   Derved lagres det i kroppen og bliver transporteret rundt som kolesterol. (umættet fedt bliver til sund HDL, mættet fedt bliver til usundt LDL)

o   Sætter fedtet sig i blodårerne stiger blodtrykket (der er mindre plads til det samme blod – forestil dig at du trykker udmundingen på en vandslange flad)

o   Dette kan gøre hjertet træt eller helt stoppe blodåren

-          Løsninger

o   Spise sundere

o   Kateter

- En slange føres ind i fx lårpulsåren og op til proppen hvor en ballon med et gitter omkring pustes og gør plads til at blodet igen kan flyde frit.

Åreforkalkning i kranspulsåren (kranspulsåren er den der forsyner hjertet, som også er en muskel der skal bruge ilt, med blod)

 

-          Løsninger

o   Man kan tage vener fra andre dele af kroppen der har samme tykkelse og laver et bypass ved at skifte det forstoppede/ ødelagte blodkar med det friske. 

Hjerteflimmer / arytmi

Med et EKG (Ekkokardiogram) kan man måle hjertets rytme.