Helt kort
denne historie handler om kønsroller. Niels Klim falder uheldigvis ned i en hule og hernede er et helt nyt univers(Nazar). I fyrstedømmet Potu (latin; utopi) er kønsroller byttet om, mænd og kvinder er ligestillede.
På en af de andre planeter Niels Klim kommer til er kvinder dominerende og mænd reduceret til husarbejde. Niels Klim finder dette dybt frastødende, men Holberg vil gerne sætte fokus på kvinders rolle i samfundet. Der gøres grin med den oplyste europæiske borger(Klim) som ved hvordan verden skal se ud og at kvinder er det svage køn.
Fortæller
Jeg-fortæller (1. person)
Subjektivt – Niels Klim har sine holdninger men forfatteren bruger ham til at latterliggøre, derfor kan vi ikke stole på det Niels Klim fortæller os.
Filosofisk science fiction
Romanen er humoristisk og fyldt med skæve eksistenser og science-fictionagtige elementer. (figurerne er enebærtræer) men under humoren ligger en tyk kritik af samfundet.
Ludvig Holberg kunne sagtens være blevet censureret. Men i stedet blev han hyldet.
Kønsrollerne
Kønsrollerne i uddraget er vendt på hovedet.
Kvinder kan voldtage, tage de store beslutninger og udnytte mænd (er det sådan Holberg ser mænd i 1700tallet?!)
Mænd er følsomme og bliver undervurderet. I stedet for ammestuesladder snakker man om ”mandfolkssladder”
Den hurtige hjerne
I Potu er det velset at være en langsom. Niels Klim får et job som løber, hvor han ikke kan lave skade nogen med sin hurtige tankegang og impulsive tåbeligheder.
Den langsomme eftertænksomme måde at tænke på giver et samfund, der er styret af efterrationalisering og fornuft, ikke bare at man instinktivt ved hvad moral er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar