Vind og Vejr

Helt kort

Vejret er  øjeblikstilstanden. Klimaet er øjeblikstilsstanden set over en længere periode (en referenceperiode) En hydrotermfigur siger noget om det givne klima i et land.

Regn ervanddamp der falder ned igen efter at være blevet kølet så meget ned at det igen er flydende vand.

Grundvand er det vand der er nede i jorden.

Årstiderne eksisterer fordi jorden ikke drejer lige rundt om sig selv i forhold til solen

Typer af regn

Konvektionsregn

forekommer når en overflade bliver varmet hurtigt op. Forekommer som byger (ligesom sommerregn i Danmark)

Stigningsregn

luften tvinges opad ved mødet med et bjerg. Her bliver det kølet ned og derfor regner det.

Frontregn

Front: mødet mellem varm og kold luft. Den varme luft stiger opad og kan ikke længere indeholde lige så meget vanddamp. (denne type  regn er meget almindelig i Danmark)

Adiabatisk afkøling

 Når luften stiger opad bliver den afkølet fordi den udvider sig

Så regner det, da skyen ikke længere kan indeholder lige så meget vand

Fugtighed

Luftamssen er umættet når den relative fugtighed er under 100% og mættet når den relative fugtighed er 100%

-          Når den relative fugtighed når 100%er dugpunktet nået og luftmassen afgiver fugtigheden i form af nedbør

Grundvand

-          Overjordisk afstrømning

o   Det regner og vandet løber ”af” til søer og have

-          Underjordisk afstrømning

o   Regnen synker ned i jorden og løber til søer og have ved hjælp af underjordiske strømninger

-          Andet igen bliver opmagasineret som is.

Nettonedbør

Det vand der rammer landjorden og kan blive til grundvand (fratrukket sne og fordampning)

Bruttonedbør

Al det vand der rammer landjorden (regn og sne)

Der er forskel på hvor meget grundvand der bliver dannet (akkumuleret) fordi der er forskel på, hvor godt vandet kan trænge ned igennem jorden og hvor meget planter mv. optager det.

Danmarks jord består primært af sand og ler. Vand trænger nemt igennem sand (planterne har svært ved at nå at suge) og svært igennem ler (planterne har nemt ved at suge, kunstvanding er overflødigt). Ler har dog den positive effekt at  det kan rense vand for en smule forurening.

Vandbalanceligningen

N = Ao + Au + F + ΔR

N = nedbøren,

Ao = afstrømning på overfladen (vandløb med videre)

Au = underjordisk afstrømning (grundvand)

F = fordampning,

ΔR = ophobet vandmængde (søer, moser, sne og lignende).

àEller

N = S + U + F

                             N = nedbøren

                             S = stabil afstrømning

                             U = Ustabil afstrømning

                             F = fordampning

Årstider

Zenit når solen står lodret på:

Den nordlige halvkugle  årets længste dag på den nordlige halvkugle

På ækvator forårsjævndøgn (dag og nat er lige lange)

På den sydlige halvkugle den længste dag på den sydlige halvkugle

Strålingsbalancen

ca. 2/3 af solens lys kommer ind igennem atmosfæren. Ca. 50% optages i jorden og resten i skyerne(ozonlaget mv.)

som følge af forurening mv. bliver mere end før i tiden reflekteret tilbage til jorden

solens lys består af korte bølger

tilbagestrålingen består af lange bølger.

Den langbølgede stråling der sendes tilbage til jorden kaldes atmosfærisk modstråling

Solens indstråling måles i W/m2 (watt per kvadratmeter)

Albedo

Forholdet mellem tilbagekastet og modtaget stråling

Fx opfattes noget som hvidt hvis det tilbagekaster 80% af lyset og sort hvis det tilbagekaster mindre end 3%.

Vind

Højtryk/lavtryk

Når luften bliver varmet op udvider den sig og får en mindre massefylde – stiger til vejrs – efterlader et ”hul” hvor der mangler partikler. Dette kaldes et termisk lavtryk. (termisk = skabt af temperatur)

Bliver luften derimod kølet af kan der blive dannet et termisk højtryk.

Der mangler partikler ved lavtryk og der er for mange ved højtryk. Derfor blæser det fra høj til lavtryk.

Pålands-/ fralandsvind

-          Om dagen opvarmes landjorden mere end havet

-          Der dannet et lavtryk inde over land som trækker kølig luft ind fra havet

Om aftenen er processen omvendt, derfor er der fralandsvind om dagen og pålandsvind om aftenen/natten

Kalmebæltet

Den intertropiske konvergenszone(ITK)

Et bælte omkring ækvator hvor der er næsten vindstille

I dette bælte ligger regnskovene, da det er skabt af fordampning med tilhørende konvektionsregn.

Når luften er steget op i kalmebæltet flytter det sig ud (op og ned alt efter hvor man er) og falder ned igen (konvergens) ved ørknerne. Herefter blæser det tilbage mod ækvator.

Corioliseffekten 

Passatvindene (fra vendekredsene og mod ækvator) blæser dog ikke lige, fordi jorden drejer rundt.

Global opvarmning

Man har målt at jordens gennemsnitlige temperatur er steget med ca. 1 grad. (udfra 1961 – 1990)

Drivhuseffekten

Solens kortbølgede stråler trænger ind igennem atmosfæren

Strålerne bliver absorberet af jorden

Tilbagestrålingen er langbølget og kan derfor ikke passere igennem atmosfærens kuldioxid, vanddamp (skyer) og methan

Resultatet er atmosfærisk modstråling som igen varmer jorden op

Uden denne ville jordens temperatur være 33 grader lavere end den er nu (derfor er det ikke kun en dårlig ting!)

Drivhusgasser

stoffer der kan fremme drivhuseffekten.

-          Kuldioxid (CO2) gået fra 280 (førindustrielt) til 385 ppm (parts per million (luftmolekyler))

o   Oceanerne kan opløse det, så vi har ikke fået den fulde effekt af forureningen

-          Methan(CH4)  gået fra 750 ppb (parts per billion) til 1800 ppb

o   Stammer fra kvægproduktion, anaerobe processor i oversvømmede rismarker, afbrænding af biomasse, udslip fra kullagre og lossepladser.

-          Lattergas (N2O)

-          CFCgasser

-          Vand

o   Vanddamp(skyer)

Solarkonstanten: 1366 (den (naturlige) rette konstante indstråling fra solen)