Journalistik i det moderne gennembrud

Føljeton – reportage – new journalism

Helt kort
udviklingen af journalistik fra føljeton til reportage til new journalism)

Herhjemme var man med i en gruppe (evt. politisk) og deraf fik man en avis

I USA havde man noget andet; nemlig Omnibus avis; en avis for alle der kunne købes af alle og som i høj grad var støttet af reklamer. I disse aviser skrev man anderledes. Man kunne bl.a. skrive føljetoner:

Føljeton

små historier der efterfølges i næste nummer/ publicering over flere dage.
Skildres gennem journalistens øjne.
Meget subjektiv (objektivitet siet gennem journalistens bevidsthed)

- Blomstrer i DK i 1865 – 1885

o Claus Jensen: Dansk mediehistorie (Google books)

- Grundlæggende idé: journalisten er i centrum for sin egen tekst

o Skriver om skriveprocessen og om sin egen person (metatekst)

Eksempel

19. maj 1880: forlis af fiskerskib ved Klitmøller
24. maj kommer der artikler om det i dagbladene (- ikke så meget breaking news over nyhederne)

- både Drachmann og Herman Bang skriver om dette

Drachmann forestiller sig at han var der. Beskriver hvordan han tror det må have været (snakker ikke med nogen, interviewer ikke)

Herman Bang skriver en artikel med to afdelinger:

- Interviewer en der var der (reportage)

- Fortæller om hvad han selv syntes

- Skriver om, at han er ked af, at han ikke kunne have udgivet sin artikel mens den var topaktuel.

Reportage

Skifter omkring 1880 (cirka)

Skildrer begivenheden nøgternt (objektivt) som var journalisten der slet ikke.
Sker her og nu, deles ikke op i små bidder.
Skribenten er gemt væk (hans følelser er ikke relevante hvis han ikke var til stede)

Henrik Cavling: Eksplosionen

Beskriver virkeligheden

Meget moderne

New Journalism

er ikke længere i det moderne gennembrud

- Gunzo journalism – last man standing tells the story (undergenre)

Går tilbage til at putte skribenten ind i teksten
Mere personligt

Fortæller historier og er mindre tørt en reportagen.