Helt kort
novellen er skrevet på svensk, men dette er en analyse af den danske oversættelse. Historien handler om en pige der er meget bundet af sin opdragelse, men som i virkeligheden er stærkere end sin opdragelse og bryder ud af denne ved at kalde Birger tilbage da han vil gå.
Teksten handler om kvinden og hendes seksualitet. Samt hvor meget arv og miljø betyder. Mænds syn på kvinder debatteres også.
Novelle, episk, svensk
Fortæller
3. personfortæller
skiftende fokus fra Anna til Birger (mest inde i Birger)
Behavouristisk fortæller der lange passager hvor det føles som et skuespil (de klassiske roller (frøkenen, herren) gør historien mere realistisk, objektiv og som om den er set fra samfundets synsvinkel)
Personbunden er inde i hovederne på figurerne.
Fortælleren er engang imellem eksplicit og kommenterer på handlingen (en fejl?)
Personer og miljø
Skumring: er lidt farligt (skæbnesvangert?)
Anna
- Overklasse, traditionsbunden
- er opdraget til at være en pæn pige der ikke må være alene med en dreng (må ikke rejse alene om natten mv.)
- inderst inde er hun moderne og nytænkende
- venter på et frieri – må gerne være sammen med ham hvis de skal giftes
- konventioner/drifter
Birger
- vil gøre alt for Anna
- vil så gerne ordne ting for hende at han næsten underbygger hendes kyskhed
- fri af traditioner – vil have en kvinde der kan tage fat
o gider ikke en lille stille mus der holder på formerne
- er selv aktiv og handlende
Snestormen
De bløde driver – seksuel reference
- begær og fantasi om dette
- sex som tabu – de sidder fast i snedriven (kan ikke komme videre og kan ikke gøre noget ved det)
-
Sprog
Levende sprog, meget beskrivende – mange adjektiver
Realistisk, ikke noget der ikke findes
hypotaktiske sætninger (mange indskudte)
Gentagelser (når Birger fortæller om hvem Anna inderst inde er)
Mange fortællerkommentarer (fortæller hvor akavet situationen er, viser det ikke. )
Løst forbundne scener (scene på scene med løs komposition)
Tale: overklassesprog, fint, ”De”
Nærmer sig noget lyrisk(poetisk) sprog med alle adjektiverne og beskrivelserne i starten.
”på kinden brændte røde flammer” – ”stormen var taget til” som beskrev naturen noget i hende. (et behaviouristisk træk; man viser kun noget, der siger noget, der er intet der er overflødigt)
Temaer
Handskemoral, kønsroller
- kvindefrigørelse
- stærke kvinder der lader deres holdning skinne igennem, tager fat og handler
Kærlighed og ægteskab
- hvad skal et ægteskab indeholde og på hvilken måde skal kønsrollerne fordele sig?
Perspektivering
Ibsen - Et dukkehjem (1879)
o Om en kvinde der bare opfører sig velopdraget og ”rigtigt” men ender med at få nok og løbe hjemmefra.
Erna Juel-Hansen – en Konfirmand
o Samme kvindesyn
o
o Undertrykte følelser og seksualitet
o Overklassemiljø
Pontoppidan - Bondeidyl
o To vidt forskellige miljøer
o Der er forskel på kvinderollen (bondepige; kan ikke tage initiativ)
Det moderne gennembrud
- Scenisk skrevet
- Impressionisme
- Drifter – mænd/kvinder (sædelighedsfejden)
- Handskemoral (hun skifter plads i denne i slutningen af novellen)
o Georg Brandes – mente alle skulle have lov at have sex inden ægteskabet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar