Jan Sonnergård - Polterabend (1997)

helt kort
Polterabend er en novelle der har to parallelle handlingsforløb; den egentlige handling og fortællerens eget forløb. Fortælleren er en egentlig person der går rundt sammen med figurerne: han er den ultimative alvidende fortæller; han ved alt hvad der sker, hvad alle tænker. Han ved hvad der kommer til at ske og han er oven i købet til stede så han kan gå i forvejen og vente på personerne.

Slutningen er speciel, den fortæller om den skabende kraft (forfatteren/fortælleren) den ødelæggende kraft (læseren, der piller historien fra hinanden) og til sidst om det mindst vigtige; kærligheden og personerne i historien.

Tidslinje

Eva bliver sendt af sted med rockere – massage, middag

Fylder sprut på Simon

Tager med toget til hovedbanen à øl og sprut gemmer sig

Klæder Simon ud som baby på café

Laver kravlegård

Fornærmende kommentar om Eva

Slagsmål bestiller en flaske vin

Røg

Død (?)

Forfatterens tidslinje

Gemmer sig i toget
sidder på cafe

Bestiller en flaske vin

Hygger sig og ser ”showet”

Slutning

Fundamentale magter: døden, er dødelig, livets fester mv.

Alt der omhandlede sammenhængen var Gud. Alt der omhandlede livet var Gud. Nu sker det bare, men det SKAL ske lige meget hvad.

Simons sidste tid i friheden.

Alvidende og tilbageskuende forfatter der ved og kan afgøre simons skæbne

Prioriterende liste

Forfatteren er den skabende magt

Næststærkeste: kaos, splittelse, - læseren

Kærligheden: ligegyldig, har ikke indvirkning

Tema

De små mennesker har intet at sige – fortælleren kan gøre med dem som han vil.

Alt er fastlagt, ingen har ledende rolle,

Skæbne, Gud, skabelse, København, polterabend, traditioner,

Fortælleren

Alvidende: Ved hvad figurerne mener og tænker. Ved hvor de skal hen og kan se tilbage. Har dog begrænset synsvinkel (han kan ikke se noget, når der er røg).

Ydre forfatter: ser alting udefra

Eksplicit: optræder i historien, har sin egen historie, indtræder ikke i historien.

Konkluderer: fortæller hvad meningen med historien om. Behandler læseren lidt som en figur i historien.

Karakteristik

Vil ikke opdages eller ses. Vil være en del af ”noget”

Snob: God Crement à meget dyr men dårlig. Norden: snobbar

Vil gerne ligne en bonvivant.

Venter og kigger på. Tager det roligt. Hidser sig ikke op, involverer sig ikke, men vil gerne ses og høres. Han er en ligegyldig figur der fylder meget mere end en normal forfatter gør.

Kølig og uberørt. Usympatisk

Fortælleren kommer med kommentarer undervejs

Sproget

Talesprog. Total forvirring. Kaos.

Linje 1) ”Det var først senere….”

Forudsætter at vi var der tidligere

Lange sætninger med mange indskudte. Linje 11: mange tillægsord (ligegyldige, fyld)

Opremsning, mange bindeord (men, og etc.) gentagelser for at gøre teksten hurtig.

Fortæller om mange personer der er ligegyldige. Behandler læseren som en af disse.

Tungt at læse, men går meget stærkt.

Spænding

Der sker ikke ret meget i historien.

Opbygger stemning i starten ved at starte langsomt og gå hurtigere og hurtigere

Karaktererne bliver mere og mere fulde, råt miljø,

Mange løse ender der mangler opsamling og forklaring i starten à venter på forklaring og vendepunkt

Mystisk fortæller; hvem er han, hvad skal han, hvornår kommer han ind i handlingen?