H.C. Andersen - Klokken (1850)

Helt kort
Klokken er et eventyr der handler om et lille samfunds længsel efter en klokke, som de alle kan høre, inde fra skoven. Klokken repræsenterer romantikernes længsel efter monisme og det er da også kun kongesønnen og den fattige dreng der rent faktisk finder klokken til sidst. Resten (som kun går op i det materielle) må nøjes med at høre om den.

Også livssynet er spændende; kongesønnen og den fattige dreng er lige og kan nå det samme – i modsætning til samfundet på den tid.

Eventyret er skrevet i slutningen af romantikken, men den hører alligevel til i Universalromantikken (monisme, sammensmeltning, panteisme, dyrkelse af naturen)

Den naive åbne(unge) kan finde klokken (kan sammensmeltes med naturen, kan opleve romantikkens sandhed)

Personer

Kongesøn – ren i hjertet, søgende, målrettet,

Fattig dreng – naiv, åben, skal arbejde mere for det, men har evnen til det

Konditor – materialist, vil bare sælge brød, forstår ikke klokken og er også ligeglad

Landsbyen – længes væk, men ikke seriøst, vil gerne vide hvad der er, men vil ikke gå til verdens ende

Verdensklokkeren – vil bare gerne tjene til dagen og vejen (er den kommercielle digter)

Klokken – det guddommelige i verden (det romantiske) guds hellige kirke(naturen)

Fortæller

3. person med skiftende fokus – er tilstede i historien, kommenterer på den (mundtlig fortæller)

Side 115 til side 116 linje 8: alle i byen

Herfra til 117 linje 17: den fattige dreng og kongesønnen (skiftende)

Tone sarkastisk, gør grin med folkene
Sod også klassisk eventyrfortæller

Stemning

Let og næsten lidt humoristisk (vil gerne underholde)

Sprog

Sammenligninger

Det var snart ligesom et orgel spillede dertil, lyden kom fra venstre, fra den side på hvilket hjertet sidder.

Metaforer

Uglen i træet – slår sit hoved mod et hult træ, ligesom byboerne forsøger at gøre noget ud af en hult træ (noget hult og ligegyldigt)

Skovmærker og anemoner voksede næsten alt for højt (noget dejligt var næsten alt for meget)

Personificeringer

Skoven og havet sang
vandslangerne snoede sig
aberne kan snakke sammen

Komposition

Epik: fortællende

Ude/hjemme/ude ?!

Nærmere noget i retning af hjemme, ude, sammensmeltning eller ro, kaos(søgen), ro.
kronologisk

Miljø

Byen stor, snæver, kan ikke se solen

På landet kan bedre se solen, kan bedre høre klokken

I skoven her er klokken (det guddommelige, det ønskværdige) à meget romantisk tanke
her er lidt mørkt, det er ikke alle der tør gå derind (og gå dybt derind)

temaer

rig/fattig – den fattige og den rige (som begge er født ind i deres situation) er lige gode og lige meget værd da de begge vil finde klokken lige så meget og er lige så åbne overfor denne

søgen efter noget mere, noget bedre og guddommeligt (som ikke findes i kirken hos konfirmanderne)

naturen, monisme, sammensmeltning af det åndelige og det kropslige

fokus på dem, som giver op og lever det normale (kedelige) liv

Perspektivering

Her kan perspektiveres til forskellige tekster fra perioden – enten nogle der også hører til i universalromantikken eller nogle, der ikke gør, så man kan forklare forskellen på disse (her er fx valgt en Staffeldttekst, som er dualistisk). Også perioden er altid relevant.

Universalromantikken

Hvor jomfruen, bonden og digteren( de ikke rationelle og i kontakt med sine følelser) kan opnå det romantiske (kan se og nå det romantiske)

Monisme, sammensmeltning, organismetanken

Panteisme: naturen er guddommelig

Indvilgelsen (Staffeldt)

3 første strofer: Opnår sammensmeltningen

De sidste: ikke helt alligevel

Denne tekst er dualistisk, men den minder om og har den samme søgen mv.

Demokratiseringen

1849

Tanken om lighed ->