Henrik Pontoppidan - Bondeidyl (1883)

Helt kort 

”Bondeidyl” er en sarkastisk gengivelse af et høstbal i et lille lukket samfund. Historien handler om, hvordan den ældre generation bliver efterfulgt af en yngre, der blot gentager de ældres fejl. (social arv).

Pontoppidan placerer sig i det moderne gennembrud ved at sætte problemer under debat.

Nøgleord: sarkasme(ironi), determinisme, social arv, problemer under debat

Taget fra Dansk Læsebog s. 133 – 151

den kan også læses her

Titel

Bondeidyl: bønderne havde det virkelig hårdt, så bondeidyl skal sandsynligvis forstås sarkastisk.

Indledning 132 – 133 L. 32

 

Idyllisk beskrivelse af efterårs Danmark - Eller lyst og let efterfulgt af noget mørkt og klamt

Præsentation af de fleste af karaktererne

Sarkastisk beskrivelse af hvor smukt Danmark er om efteråret

 

Positive tillægsord, men negativt miljø (ironi)

komposition

indledning s . 132 – 133 Linje 32 billede på hvad der kommer

kort præsentation af huset og situationen - 143 linje 7

- S. 151 linje 9 Mikkelsgildet

Afslutning /udtoning à slut

Personer

Olav

Søn af Mads Mogensen
                      ville ikke gøre Ane ondt (lidt forelsket?)

kan ses ved at han giver hende et tørklæde og lægger mærke til at Ane kigger mærkeligt på ham mens hun danser med andre mænd.

”Betragter hende halvt om halvt som sin ejendom”

Går i sin fars fodspor, social arv

Determinisme: noget der er besluttet på forhånd

Ane

fæstet til gården (ansat)
forelsket i Olav
Forlovet med Mathias
mændene kan knapt lade hende

                     Tyk, buttet - varmt og hyggeligt?
beskidt, krumbøjet, ikke voldsomt køn eller klog

Naiv
gråt halstørklæde, uformeligt

Mathias

Skravlet, sølle

Drukkenboldt

forlovet med Ane

Mads Mogensen

”god” mod de fattige, 

velstående
                      Har "hygget" sig med Maren før i tiden (har ødelagt hendes liv?)

Tyk, ulækker

Holder festen

Konen

                      Pusler og rydder op (tager ikke ansvar for noget som helst)

                      Går i filtsko (er altså ikke med til det hårde arbejde)

                      Snobbet eller underkuet?

                      Kender sin plads (som alle de andre koner)

Maren An

                     Ulykkelig skæbne

                     Sørgelig, fattig, luder eller bare landarbejdere (bærer på tunge byrder), slavearbejdere

                     Er på sit ellevte barn (”børnene blev udklækkede i halmsenge(…)”

”store tunge hoveder” – de bliver dummere og mere uoplyste jo længere de bliver undertrykte.

Kvinderne i Åhusene 

                    er beskrevet som dyr (mus, rotter)

                    Ofre for mange generationers undertrykkelse

Præsten

                   Fritænker (venstremand)

Menneskesyn

Man er hvad man er

Arv: man er født til at være som man er

Olav køber Ane med et silketørklæde

Bønderne køber daglejerne med et Mikkelsgilde

Miljø

konservativt

Det fattige overfor det rige

lille, lukket miljø (omgivet af tåge) – enten inde eller ude

gårdejer/fattigfolk (Åhusene)

Daglejere: møder hver morgen og får måske job og løn

è Fødekæden

o Mads Monsen og hans kone

-  Folkene på hans gård (ane, Olav mv.)

o Resten af bønderne omkring gården (på de andre gårde)

o Åhusene (prostituerede)

Mikkelsgildet

For at vise at han(Mads)  er et godt menneske der tager sig af de fattige

Bedøvet oprøret mod Mads Mons (fungerer som ventil)

Skolelæreren

Konservativ og derfor velkommen

Har autoritet, respekteret, sætter sig selv på en pedistal

Holder tale fordi han bare skal

- -    Hans kone

Kalder de andre koner for ”madammer”

Er nedladende og fin på den

Præsten

Venstremand

Kunne lave rav i festen, så han kommer ikke ind.

Pontoppidans mening

Vil gerne sætte fokus på de fattiges vilkår på landet 

- Gør det på en kynisk måde

- De fattige blive beskrevet som umennesker

- Kunne have været gjort mere følelsesfuldt

Nedtoningen (s. 151): ”ja – de mennesker!” (forfatterkommentar)

Ved at lade præsten være venstremand (fritænker, for de fattige): viser hvor han selv står

Men: Pontoppidan så præsten som værende kaglende høns ?!

Modsætninger og overdrivelser giver ironi

Temaer

Problemer sættes under debat

Kvinders ret til at have sex før ægteskabet

Fattigdom

Gårdejernes magt

At normal litteratur ikke sætter problemer under debat

Månen kommer med konklusionen (eller måske er det nok Pontoppidan)

Symboler

Tågen

skjuler hvem der er hvem

i sidste ende er de ikke så forskellige ( I mørket er alle ens)

Halstørklædet

silke – dyrt, fint, lækkert

modsætning til Anes uformelige, grå uldhalstørklæde

gør forskellen mellem de to verdner meget tydelig